Fortalt af "Blackfoot" aka
Int. Nord. Am. Can. D. VDH. L. Ch.
Pamala Bibelot Jouet Noble
trykt i "Pudler i Danmark 1986"
En dag fortalte min canadiske menneskemor Madeline Mancini mig, at hun havde hørt om nogle søde danske puddelpiger, der søgte en ægtemand af god herkomst.
Denne ægtemand skulle ikke være en HR. hvem som helst, men en efterkommer af så legendariske hunde som Eng. Am. Can. Bibelot's Tall Dar And Handsome, Am. Ch. Wycliffe Fitzherbert og Am. Ch. Dassin Debaucherry samt de yngre, men ikke mindre kendte Am. Ch. Longleat Alimar Raisin Cane og Am. Ch. Eaton Busting With Joy.
Da jeg opfyldte dette, samt temperamentsmæssige og eksteriørmæssige krav, besluttede jeg mig til at melde mig som bejler.
Efter mange samtaler blev jeg udvalgt som den foretrukne på trods af min unge alder.
Dermed ophørte min stille tilværelse som familiehund.
Min menneskemor forklarede mig, at nu skulle min pels vokse hurtigt for så ville jeg også kunne komme på udstilling i Danmark.
Det lød spændende og snart oprandt dagen, hvor jeg blev puttet i en kasse og fløjet over Atlanterhavet.
Her var alt nyt og anderledes.
I løbet af tre uger blev jeg forvandlet fra at være en canadisk familiehund til en dansk udstillingshund.
Min nye plejemor Lene viste mig, hvordan man skulle opføre sig i en udstillingsring og sagde, at hun sandelig håbede, at jeg ville synes, det var sjovt.
Det var det bestemt, i løbet af tre udstillinger fik jeg 2 gange certifikat, 1 gang BIR, 1 gang BIM
samt kronen på værket Best In Show
på Pudelklubbens hidtil største udstilling med 238 tilmeldte pudler.
Min menneskemor i Canada blev meget stolt af mig, da hun hørte om mine bedrifter, men formanede mig om ikke at blive så glad for Danmark og dens søde puddelpiger, at jef ikke ville hjem igen. Ja, for jeg må ikke glemme at fortælle, at jeg hyggede mig gevaldigt med hele to søde puddelpiger den jul.
Herefter var det tid til at vende næsen hjenad ledsaget af min plejemor Lene.
Atter var der nye overraskelser for flyvemaskinen landede ikke i Canada, men i USA hvor jeg skulle møde min største udstillingsmæssige udfordringer.
Fra at have boet sammen med mennesker blev jeg indkvarteret i et hus med kun hunde, deriblandt min egen canadiske champiob søster, der også lige var ankommet.
Hunsuntes, at jeg så noget mærkelig ud i min danske babyløveklip og sagde, at jeg ikke skulle tro, at jeg var noget, bare fordi jeg havde gjort det godt i Danmark og havde femten danske børn.Desuden kunne vi jo nu se hvem der først kunne blive amerikansk champion.
Efterhånden blev jeg mere og mere klar over, hvor godt jeg kunne lide min danske plejemor, som ordnede og arbejdede med mig hver dag, og hvor gerne jeg senere ville rejse med hende tilbage til Danmark og blive en rigtig danskejet hund.
Dette ønske blev opfyldt, så jeg startede på minamerikanske udstillingskarriere som danskejet
- jeg tror nok som den første.
Jeg fik byttet min danske udstillingsklip ud med den mere raffinerede amerikanske continental klip og så gik det løs.
Der var meget at lære, for jeg skulle stå og løbe på en hel anden måde, end jeg havde lært i Danmark. Men det kom jeg hurtigt efter, og i løbet af kun en måned havde jeg vundet alle single point.
Derefter holdt jeg en pause for at samle kraften til at møde op i bedste kondition på årets mest betydningsfulde pudelklub (PCA) weekend, der består af tre udstillinger fordelt over fem dage. I år (1986) med rekortdeltagelse af 800 pudler.
Jeg skulle i ilden den første dag. Det var meget spændende, for jeg skulle nu konkurrere med Amerikas toppudler, så jeg gjorde mit yderste og var meget stolt, da dommeren Frank Sabella præmierede mig med den meget eftertragtede PCA sølvmedaljon, som bevis på at jeg havde vundet åben klasse.
De næste to dage hvilde jeg for så at konkurrere de sidste to dage vinde "Winner dog" begge dage.
Her mødte jeg igen mange flotte fyre, men da PCA-weekenden sluttede, kunne jeg trække mig tilbage med et fem og et tre major point samt det amerikanske championat, hvilket hverken mine ejere eller jeg havde drømt om skulle bringes i hus på så ærefuld måde.
For en ordens skyld vil jeg lige fortælle, at min søster også gjorde det vældig godt på PCA-weekenden, hvor hun fik sit første major point samt BOB og BIG 2, den dag jeg blev champion. Men jeg blev det først, hgvilket hun suntes var hely ok, for jeg er jo en hel sød fyr og for øvrigt blev hun færdig to uger efter.
Desuden må jeg lige nævne min amerikansk canadiske champion bror Pamala's Manderley Spellbound som var runner-up til BOB og fik ærespremien "Award of merit" på PCA, så vores forældre var godt tilfredse med deres afkom.
Derpå gik turen til Canada, hvor min danske menneskemors og mine egne nyerhvervede færdigheder skulle afprøves. Det var sjovt at være i ringen med nært beslægtede pudler og gøre det så godt, at jeg i løbet af en weekend blev den første dansk handlet og ejet pudel, der fik diplom på det canadiske championat.
Jeg må have gjort god figur, for to puddelpiger opsøgte mig med det resultat, at jeg nu har tolv børn på den anden side af Atlanten.
Atter blandt Jouet pudlerne ser jeg tilbage på et psykisk og fysisk krævende år med mangw uforglemmelige minder og glæder mig til nye eventyr i 1987.
Forfattet af Lene i 1986 - tidligere plejemor - nu medejer af Blackfoot.